Bunker One bliver størst i St. Croix
Bunker One udvider sine fysiske leverancer i St. Croix på de Amerikanske Jomfruer. Dermed bliver bunkervirksomheden den førende uafhængige bunkerleverandør i Caribien. Det skriver de i en pressemeddelelse.
St. Croix er ifølge meddelelsen ved at blive et knudepunkt med den nylige genstart af dets raffinaderi (det tidligere Hovensa), som er strategisk placeret langs den kæmpe skibsfart, som betjener amerikanske råimport- og eksportmarkeder samt regionale markeder for brændstofolie og raffinerede olieprodukter i Caribien og Latinamerika.
- Jeg er stolt over, at Bunker One er blevet valgt som den fysiske hovedleverandør, da det passer perfekt med vores ekspansionsplaner i Caribien. Vi stræber efter at være vores kunders foretrukne bunkering-partner, og udvidelsen understreger, at dette ikke kun er en strategi; vi udfører, siger Peter Zachariassen, adm. direktør i Bunker One, i pressemeddelelsen.
Det giver ifølge meddelelsen Bunker One, der har hovedsæde i Middelfart, mulighed for at udføre sin vision om at forbedre service, kvalitet, optionalitet og værdi i bunkerbranchen.
MT Desna Star, et højt specialiseret bunkertankskib, der er fuldt udstyret til bunkringsoperationer, er blevet føjet til Bunker One's flåde til operationen i St. Croix.
Skibet har en kapacitet på 10.000 tons VLSFO (brændstofolie med lavt svovlindhold) samt 2.200 tons gasolie med lavt svovlindhold og kan punpte i høj hastighed for at sikre effektive leveringer og effektiv driftsturnering.