23948sdkhjf

DFDS åbner ny rute mellem Calais og Sheerness

Fra 1. juni kan DFDS sende rullende fragt over Den Engelske Kanal på ny rute, der er dedikeret til uledsagede trailere

DFDS åbner en ny rute mellem Calais og Sheerness som reaktion på stigende efterspørgsel efter yderligere kapacitet til uledsagede fragtenheder, det vil sige løstrailere, mellem Frankrig og Storbritannien. Den første afgang er planlagt til 1. juni 2021.

Det skriver DFDS i dag i en selskabsmeddelelse. 

Den nye rute vil have én daglig rundtur syv dage om ugen, og der indsættes ifølge rederiet ét ro/ro-skib på ruten – altså et skib, hvor det maksimalt kan medtages 12 personer ud over besætningen.

Hovedparten af de uledsagede trailere, DFDS i dag transporterer på de to ruter over Dover Strædet (Dover-Calais og Dover-Dunkirk), forventes overført til den nye rute.

Synergi med Sydeuropa

Havnen i Sheerness ligger omkring 70 km nord for Dover og dermed tættere på London-området og midten af England. Havnen har kapacitet til at understøtte yderligere vækst i uledsaget fragt.

Kombinationen af en rute for uledsaget fragt og jernbaneinfrastrukturen i havnen i Calais forventes at øge markedet for jernbaneløsninger for fragt fra Italien, Spanien og det sydlige Frankrig til Storbritannien.

Derudover giver den nye rute DFDS mulighed for at tilbyde en intermodal transportløsning mellem Tyrkiet og Storbritannien ved at kombinere fragtruten til Sète (i det sydlige Frankrig) med jernbanetransport til Calais.

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141