23948sdkhjf

Udbud skyder omdannelse af Helsingørs gamle værftshaller i gang

Helsingørs gamle værftshaller fra 1882-1883, der i dag står uistandsatte, skal renoveres og omdannes til centrum for kultur, kunst, uddannelse og teknologi. 

Forud for selve renoveringsarbejdet skal blandt andet findes den rigtige bygherrerådgiver. Helsingør Kommune har netop sendt opgaven i udbud og forventer at have en bygherrerådgiver på plads til maj, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.  

Herefter skal der udarbejdes byggeprogram og rådgiver- samt entreprenøropgaven skal i udbud. 

– Der går fortsat nogle år, før de første aktører kan flytte ind, men planlægningen af anlægsprojektet og den videre dialog med de aktører, der skal skabe indholdet, er i fuld gang, siger Claus Christoffersen, viceborgmester og formand for den politiske styregruppe, der de seneste år har arbejdet med Værftshallernes fremtid, i pressemeddelelsen.

Det samlede hold forventes at være på plads i januar 2022, og selve renoveringen kan gå i gang i slutningen af 2022. 

91 millioner er kun begyndelsen 

Helsingør Kommune har for alvor kunne sætte fart på processen, der skal munde ud i en renovering af de gamle Værftshaller, et af de sidste samlede bevarede skibsværftsmiljøer i Danmark, i år. 

Projektet er overgået fra byudviklingsafdelingen Bylab til Center for Økonomi og Ejendomme med en ny projektleder ved roret. Med bevillingen fra Byrådet på 91 mio. kr. i ryggen, tager styregruppen i det mangeårige projekt nu hul på renoveringsfasen. 

De 91 mio. kr. vil dække nyt tag, renovering af vinduer, ny kloak, ny el og brandsikring. Projektøkonomien ventes dog at blive væsentlig højere via fondstilskud – kommunen er således i gang med en fundraising-proces, som sigter mod at rejses penge til selve indholdet i hallerne. 

Lokalplanen, som Helsingør Byråd vedtog enstemmigt 1. marts, skal sikre, at de bevaringsværdige industrihaller fra 1882 istandsættes nænsomt og med respekt for stedets særlige ånd.

– Byrådet er enige om, at hallerne, der var byens motor i 100 år, har potentialet til at blive det igen, og med den bevarende lokalplan og de 91 mio.vi har afsat til den første del af Værftshallernes renovering, går projektet ind i en ny og spændende fase, siger borgmester Benedikte Kiær i pressemeddelelsen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094