23948sdkhjf

Eimskip kan nu sejle containere til og fra Aalborg

Fremover kan shippingvirksomheder sende containere med rederiet Eimskip fra Aalborg havn 

Det islandske rederi Eimskip har indgået en havneaftale med Port of Aalborg, der vil koble Aalborg på Eimskips sejladssystem.

Aftalen giver både importører og eksportører mulighed for at fragte containere via Aalborg havn.

- At Aalborg nu bliver en del af rederiets containernetværk er en klar styrkelse af vores samlede containerydelser. Det giver nye muligheder for de nord- og vestjyske virksomheder, der nu får en opkobling tættere på dem selv, forklarer Rasmus Munk Kolind, der er commerciel manager for container og jernbane hos Port of Aalborg.

Handel med Island og Færøerne

Ifølge Rasmus Munk Kolind vil den nye mulighed særligt være relevant for den nordjyske fødevareindustri, hvor mange virksomheder har stærke handelsforbindelser med både Island og Færøerne, mens kunder med dry-containere også vil opleve fordele ved aftalen.

Den nye rute er en såkaldt FCL-forbindelse (Full Container Load), hvor Eimskip tilbyder transport af hele containere.

- Mange af vores kunder har bedt om denne udvidelse af vores sejladssystems containernetværk, siger Jesper Sandahl, der er adm direktør hos Eimskip Denmark A/S

Udover Eimskip opererer Royal Arctic Line og Unifeeder med forbindelser til og fra Aalborg.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106