APM Terminals er klar i Kalundborg den 1. marts
Datoen for idriftsættelsen af Ny Vesthavn i Kalundborg er mandag den 1. marts 2021. Det er også startdagen for APM Terminals i Kalundborg, oplyser selskabets managing director Dennis Olesen, skriver Sjællandske.
- Vi skal have restackere, porta cabins (pavilloner), andet udstyr og Kalundborg Havns mobilkraner på plads på Ny Vesthavn i løbet af februar, og så skal vi også rekruttere mandskabet til terminalen. Jeg regner med, at vi skal bruge fem-otte faste medarbejdere plus nogle løse i startfasen, og så vil vi hyre flere i takt med, at terminalen udvikler sig i Kalundborg, siger Dennis Olesen til avisen.
Mærsk offentliggjorde i december opsiktsvækkende, at de opsagde aftalen med Copenhagen Malmo Port, som ellers har været en fast knudepunkt i rederiets globale rutenetværk siden 1968.
Med skiftet vil cirka 30 pct. af de samlede containervolumener til og fra Sjælland dermed gå via Kalundborg.