23948sdkhjf

Mærsk øger kampen mod plastik i havene

Mærsk-gruppen har udvidet sit partnerskab med The Ocean Cleanup i tre år, samtidigt vil Maersk Supply Service fortsætte sit aktive operationelle bidrag med at fjerne plastic fra havene.

Som en udbygning af det lancerer Maersk Supply Service nu også en plastikpolitik for at øge sit fokus på, hvordan rederier kan reducere plastaffald fra sin egen operation og forsyningskæde.

Det skriver Maersk Supply Service i en pressemeddelelse.

Maersk Supply Service har siden 2018 ydet operational støtte til organisationen The Ocean Cleanup. Ankerhåndteringsfartøjerne ’Mærsk Launcher’, ’Mærsk Transporter’ og ’Mærsk Handler’ og deres besætninger har medvirket ved forskellige testfaser af plastindsamling offshore i Stillehavet og Nordsøen. Den første mængde indsamlet plastaffald blev omdannet til nye, fuldt genanvendte produkter i efteråret 2020.

- Vores søfolk sejler hver dag i havet og ser det stigende problem med plast, der forurener vores have. Som en ansvarlig maritim operatør er Maersk Supply Service forpligtet til at sikre, at havene forbliver et sundt miljø for de kommende generationer. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med The Ocean Cleanup og yde projektledelse og marine support i de kommende år, siger Steen S. Karstensen, administrerende direktør i Maersk Supply Service.

Ved at indføre en plastikpolitik styrker Maersk Supply Service sit fokus på, hvordan rederiet kan reducere plastaffald. Politikken har tre navigeringsprincipper:

  1.  Brug vores marine ekspertise til at komme med løsninger til at fjerne plast fra havene.
  2. Undgå unødvendig plastik i vores operationer.
  3. Indgå kontakt med leverandører, partnere, kunder og medarbejdere for at finde løsninger til minimering af plastikbrug. Vi vil være gennemsigtige med vores resultater og læring.

- Plastaffald i vores have er et stigende problem. Med den nye plastikpolitik forpligter vi os til, hvordan vi vil arbejde for at reducere vores plastikaftryk og aktivt deltage i løsningen af det her globale miljøproblem, siger Steen S. Karstensen, og fortsætter:

- Vi vil gøre det i partnerskaber og i tæt samarbejde med vores medarbejdere, leverandører, partnere, kunder og brancher. Noget af det, vi tager med os fra samarbejdet med The Ocean Cleanup, er den vilje, folk har til at finde løsninger, der både har betydning for den maritime industri og forbedrer miljøet. Vi tror på, at vi kan foretage en ændring, og at vi kan gøre mere sammen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125