23948sdkhjf

Skibsreder idømt betinget fængsel og bøde for åger

Retten i Holstebro har i går afsagt dom i en opsigtsvækkende sag. Reder er frikendt for menneskehandel, men dømt for åger.

En skibsreder og fiskeskipper fra Thyborøn er idømt en betinget fængelsstraf på halvandet år for åger. Desuden skal hans selskab af med en bøde på tre millioner kroner

Det har en domsmandsret i Holstebro afgjort mandag. Det sker efter en langstrakt retssag, der begyndte i august i fjor. Det skriver Fagbladet 3F.

Rederen hentede i 2017 to ghanesiske fiskere til Danmark. Det skete med løfte om, at de skulle hente et skib, som bagefter skulle fiske ud fra Afrikas kyst. Men i stedet kom de til at arbejde i over tre år med at reparere et skib og binde net på havnen i Thyborøn.

Deres løn var på omkring 9.000 kroner om måneden. De supplerede med at samle flasker på havnen. Desuden lånte de penge af en praktiserende læge i i Thyborøn. Ham lærte de at kende i kirken, hvor de kom.

Anklagemyndigheden krævede rederen idømt mindst 3 1/2 års ubetinget ængsel for tvangsarbejde, slaverilignende forhold og menneskehandel. Men domsmandsretten har frikendt for menneskehandel. I stedet straffes rederen for åger.

Ejer flere skibe

Ifølge Ritzau er der tale om en 56 årig erhvervsfisker, der ejer flere skibe og selskaber inden for fiskeri. 

Han skal ikke ind og afsone dommen, hvis han i stedet udfører 250 timers samfundstjeneste.

Kilde: https://fagbladet3f.dk/artikel/skibsrede...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.123