23948sdkhjf

2020 gav rekord for energi fra vindmøller

Aldrig før har vindmøllerne i Danmark produceret lige så meget energi, som de gjorde sidste år.

Det viser en opgørelse fra interesseorganisationen Wind Denmark.

Den samlede produktion fra vindmøllerne herhjemme var sidste år på 16,27 terawatt-timer. Det er en stigning på én procent i forhold til året før og samtidig den største produktion nogensinde.

Produktionen bidrog til, at de danske vindmøller producerede, hvad der svarede til 46,1 procent af danskernes samlede elforbrug. Det var lidt under niveauet året før.

Når den rekordhøje vindproduktion sidste år ikke samtidig har givet en rekord i vindandelen af det samlede elforbrug, skyldes det et lidt højere elforbrug sidste år sammenlignet med året før.

Horns Rev 3 i gang hele året

Den højere produktion fra landets vindmøller i 2020 skete på baggrund af, at det blæste en smule mere sidste år end i 2019, men også at der var flere danske vindmøller til at bidrage til den grønne omstilling.

2020 var det første år, hvor havvindmølleparken Horns Rev 3 producerede hele året, og på land blev landvindmølleparken på Thorup Sletten indviet i september måned med 18 vindmøller og en samlet kapacitet på 77 MW.

Thorup Sletten var ved udgangen af november 2020 den eneste kommercielle vindmøllepark, der var blevet nettilsluttet i 2020.

Hertil kom flere testvindmøller og et par husstandsvindmøller.

Kilde: https://winddenmark.dk/nyheder/2020-boed...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079