23948sdkhjf

Mærsk dropper Københavns Havn – åbner ny containerterminal i provinsen

Den historiske relation mellem Mærsk.og Københavns Havn lakker mod enden.

Mærsk tilføjede Københavns Havn som et fast punkt i rederiets globale rutenetværk i 1968, men nu er det sidste havnekald fra Mærsk i Kongens København nært forestående. 

1. marts 2021 bliver Copenhagen Malmo Port udskiftet med Kalundborg Havn i rutenetværket for verdens største containerrederi.  

Det offentliggør Mærsk mandag morgen. 

Mærsk betjener ikke København med egne, lyseblå containerskibe, men bruger i stedet underleverandører i form af mindre feederrederier. Det samme vil blive tilfældet i Kalundborg.    

Mærsk begrunder skiftet med besværlige trafikale forhold omkring Københavns Havn samt det faktum, at både transportcentre og industriklynger gennem de seneste årtier gradvist er rykket ud på den vestlige side af København. Dermed bliver Kalundborg et mere indlysende valg.

I Kalundborg rykker Mærsk-konglomeratets havneforretning APM Terminals ind på den spritnye Vesthavn og etablerer en containerterminal – indtil videre med A.P. Møller-Mærsk som eneste kunde.

Den nye terminal skal i henhold til aftalen indtil videre betjene to ugentlige havnekald i Kalundborg med feederskibe. Feederruten vil inkludere anløb i Bremerhaven, Hallstahammer, Helsingborg, Kalundborg, Aarhus, Fredericia og derfra tilbage til Bremerhaven.

Stort skifte

Med skiftet vil ca. 30 pct. at de samlede containervolumener til og fra Sjælland dermed gå via Kalundborg.   

Mærsk understreger samtidig, at sjællandske containere vil få hurtigere adgang til det overordnede globale rutenetværk al den stund, at feederskibene sejler de sjællandske containere direkte over Kattegat til Aarhus Havn, hvor der er forbindelse til Asien med Triple E-skibene og AE5-ruten.

Havneoperatøren APM Terminals foretager med skridtet en kraftig udvidelse af sine danske aktiviteter, og lederen af de skandinaviske aktiviteter, Dennis Olesen, lægger ikke skjul på, at der nu skal arbejdes benhårdt på et skaffe flere kunder end blot Mærsk til den nye terminal.

- At få flere kunder til terminalen i Kalundborg kommer naturligvis til at stå øverst på vores agenda i den kommende tid. Kalundborg har en attraktiv placering med en havnedybde på 15 meter og direkte adgang til hovedfærdselsåren Rute T i Kattegat. På den baggrund mener vi, at det vil være helt oplagt at sende containere til og fra hovedstadsområdet og Sjælland ind og ud via Kalundborg, siger Dennis Olesen til Søfart.

Lang proces

Som læsere af Søfart vil være bekendt, har Kalundborg Havn i årevis haft ambitioner om at overtage rollen som den primære conainerhavn på Sjælland fra København. Den udvikling har imidlertid gået lidt trægt, og med de mange anlægstekniske problemer omkring etableringen af udvidelsesprojektet Ny Vesthavn fik ambitionerne et nyt skud for boven. Havnedirektør Bent Rasmussen er derfor, næppe overraskende, en meget tilfreds havnedirektør.

Hidtil har containeraktivitetrene i Kalundborg begrænset sig til et enkelt ugentligt anløb med et skib fra Unifeeder. 

 - Dette er et kæmpe gennembrud. Vi har arbejdet med at få denne aftale på plads i meget lang tid, så det er en stor lettelse, og vi er meget stolte af, at Mærsk kan se potentialet i Kalundborg Havn som et fremtidigt knudepunkt for containertransport til og fra Sjælland, siger Bent Rasmussen til Søfart.

APM Terminals vil lægge beslag på ca. 80.000 kvadratmeter, i praksis hele den østlige del af Kalundborgs Ny Vesthavn. Det samlede areal af Ny Vesthavn er mere end 300.000 kvadratmeter.

Siden September 2019 har der været 74 havnekald med Mærsk-feedere i Københavns Havn.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.15