23948sdkhjf

MSC på nippet til at overhale Mærsk

Verdens største containerrederi målt på tonnage har i et kvart århundrede været danske Mærsk, men meget tyder på, at det snart bliver MSC.

Det skriver Splash på baggrund af en analyse fra Sea-Intelligence.

Igennem de seneste uger har MSC angiveligt været ude og købe brugte containerskibe i stor stil, og på rygtebørsen forlyder det, at det schweiziske rederi er på nippet til at lægge en større ordre på en serie af 23.000 teu-skibe. 

Imens Mærsk i de senere år har flyttet fokus fra flådeforøgelse til effektiviseringer, har konkurrenten, som i øvrigt er Mærsks partner i 2M-alliancen, halet ind på det danske rederi. I øjeblikket er Mærsks samlede kapacitet seks pct. større end MSC's, men med det nuværende nybygningsprogram vil forskellen blive indsnævret til fire pct. 

- Det betyder i absolutte termer, at hvis MSC gør alvor af at bestille bare en enkelt ny serie af ultrastore skibe til Asien – Europa-ruten, og Mærsk fortsætter sin nuværende strategi med ikke at kontrahere mere stor tonnage, så vil vi se MSC overhale Mærsk på flådestørrelsen, skriver Sea-Intelligence ifølge Splash. 

MSC har været verdens næststørste containerrederi målt på tonnage siden 2004.

Læs også: Mærsk-konkurrent har nu næsten indhentet det tabte fra foråret

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095