23948sdkhjf

Swire Blue Ocean vil på børsen under nyt navn

Fremover kommer rederiet til at hedde Cadeler

Offshore vind-rederiet Swire Blue Ocean vil børsnoteres i Oslo og sætter samtidig gang i en større rebranding-kampagne, som medfører et nyt navn. 

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

Fremover vil det dansk-baserede rederi kalde sig Cadeler. Navnet er – ifølge pressemeddelelsen – valgt for at reflektere virksomhedens skandinaviske maritime rødder og dets store engagement i maritime operationer. 

Som Søfart tidligere har skrevet, meddelte Cadeler for nylig, at rederiet vil opdatere kapaciteten på sine to jackup-skibe 'Pacific Orca' og 'Pacific Osprey', så de kan håndtere de stadigt større møllekomponenter, der er under udvikling. Dertil kommer et nybygningsprogram, som skal føre til mindst ét nyudviklet installationsskib med "en hidtil uset kapacitet". 

Den slags koster penge, og det er baggrunden for, at Cadeler nu vil børsnoteres.

- For Cadeler er det det rigtige tidspunkt at gå til kapitalmarkederne for at hente støtte til denne vækst, siger rederiets CEO Mikkel Gleerup i pressemeddelsen og fortsætter:

- Væksten vil kræve store investeringer, som forventes at styrke ordrebogen og den operationelle fleksibilitet yderligere. (...) Væksten skal gøre os i stand til at gribe muligheder på nye offshore vind-markeder i USA og Nordasien.

Mikkel Gleerup tilføjer, at også en stor investorinteresse i offshore vind-segmentet og bæredygtighed generelt ligger til grund for planerne om at gå på børsen. 

Læs også: Havmølleproducent: Vi mangler installationsskibe nu

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095