23948sdkhjf

Filippiner dolket ihjel på containerskib

Et 41-årigt filippinsk besætningsmedlem er anholdt for mordet på en filippinsk kollega ombord på containerskibet 'MSC Ravenna'.

Det skriver Los Angeles Daily News

Ifølge anklageskriftet viser et foreløbigt ligsyn, at den afdøde blev dolket 17 gange med to forskellige knive, ligesom sår på hænder viser tegn på forsøg på selvforsvar. 

Mordet fandt sted den 20. september, imens containerskibet var på vej fra Kina til Los Angeles. Andre besætningsmedlemmer var vidner til angrebet, og det lykkedes efterfølgende kaptajnen at overtale den anklagede til at nedlægge sine våben. Derefter blev han isoleret i sin kahyt. De øvrige besætningsmedlemmer skiftedes til at holde vagt, indtil skibet var i havn to dage senere. 

Vidneudsagn fortæller angiveligt, at den anklagede har tilstået, og at flere andre besætningsmedlemmer er blevet traumatiserede af at være vidner til episoden. 

Foruden mord bliver den 41-årige anklaget for at have bragt navigationen af skibet i fare. Strafferammen går op til livstid. 

Læs også: Besætningsskifte præger World Maritime Day

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095