23948sdkhjf

Rønne Havn vil plante sig til CO2-neutralitet

Som et led i målet om at blive CO2-neutral i 2030 tager Rønne Havn nu ganske – for en havn – utraditionelle metoder i brug. 

I samarbejde med Growing Trees Network og Naturstyrelsen vil havnen sørge for, at der bliver plantet 10.000 træer årligt i 10 år. De 100.000 træer svarer samlet set til 25 hektar ny skov i perioden.

- Vi gør rigtig meget, vi tager vores miljøansvar alvorligt, og vi er glade for at kunne bidrage til skovrejsningsprojekter rundt omkring i Danmark. Vi håber naturligvis på, at det også vil lykkedes at kunne plante lokalt her på Bornholm, siger Thomas Bendtsen, adm. direktør for Rønne Havn, i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke så lige til at få adgang til ledige arealer på Bornholm, så derfor er de første 6000 træer nu ved at blive plantet i Skævinge Folkeskov ved Hillerød nord for København. 

I regeringen er miljøminister Lea Wermelin begejstret over initiativet. 

- Det er sådanne partnerskaber, der for alvor kan skabe gode resultater for miljøet, og jeg håber at initiativer som dette kan få flere små- og mellemstore virksomheder til at overveje at kigge i de samme grønne baner, så vi kan minimere CO2-udslippet og nå vores 2030-mål samtidig med, at de nye skovområder skaber bedre levesteder for dyr og gode rekreative områder for os mennesker, siger hun og fortsætter:

- Som en afgørende ekstra bonus bliver de nye Folkeskove plantet ovenpå vigtige drikkevandsmagasiner, så vi ved hjælp af biodiversiteten sikrer fremtidens rene drikkevand for de kommende generationer.

Læs også: Rønne Havn bruger krydstogt-tomrum til forbedringer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147