23948sdkhjf

VIDEO: 'Stellar Banner' går til bunds ud for Brasilien

Sydkoreanske Polaris Shipping har nu måttet se endnu en af rederiets store bulkskibe ende på bunden af det sydlige Atlanterhavet. 

Det står klart, efter at den 2016-byggede VLOC 'Stellar Banner' i weekenden blev sunket. Det 300.000 t.dv. store skib var fuldt lastet med kurs mod Asien, da det begyndte at tage vand ind kort efter afgang fra Vale-havnen Ponta de Madeira tidligere i år.

Kaptajnen valgte at sætte skibet på grund på en sandbanke omtrent 100 km fra kysten. Siden har bjærgningsmandskab arbejdet på at tømme skibet for olie, bunker og omtrent 145.000 ton jernmalm, så skibet kunne bringes flot. Herefter blev det muligt at konstatere en 25 meter lang flænge i skroget samt skader så store, at skibet blev erklæret totalskadet. 

Som det fremgår af videoen herunder, var der stadig store mængder jernmalm ombord, da skibet blev sendt til bunden af havet. Ifølge de brasilianske myndigheder skulle det ikke udgøre nogen trussel for havmiljøet. 

Som Søfart tidligere har skrevet, var Polaris Shipping tilbage i 2017 vidne til, at det 266.100 t.dv. store, konverterede tankskib 'Stellar Daisy' gik ned med en last malm imellem Uruguay og Sydafrika. De to overlevende fra den 24 mand store besætning har berettet om revner i skroget, og en havarirapport pegede sidste år på, at 'Stellar Daisy's forlis skyldtes strukturelle skavanker. 

Læs mere: Fire år gammel VLOC skal sænkes

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11