23948sdkhjf

Maersk Drilling ser ingen bedring i nær fremtid

Borerigselskabet Maersk Drilling har ikke haft optimale vilkår for sin forretning i år. Det kan læses dugfrisk opdatering om aktiviteten i første kvartal 2020, hvor omsætningen er faldet til 279 mio. dollar (1,9 mia. kroner) fra 305 mio. dollar (2,08 mia. kroner) i fjerde kvartal 2019.

Antallet af dage på kontrakt for flåden steg ellers en anelse til 1555 dage fra 1523 dage, hvilket resulterede i en flådeudnyttelse på 78 pct. kontra 76 pct. i kvartalet forinden. Dagraterne faldt dog til et gennemsnit på 179.000 dollar fra 200.000 dollar.

Ordrebogen er også skrumpet ind, så den ved udgangen af kvartalet var på 1,7 mia. dollar. Tre måneder tidligere havde Maersk Drilling sikret sig ordrer for 2,1 mia. dollar. 

Maersk Drilling tjener sine penge på at udleje borerigge og boreskibe. Det har været en svær branche i årets tre første måneder, hvor hovedsageligt lave oliepriser, men fra marts også coronavirus, har sænket appetitten på at bore efter ny olie.

De vilkår forventes ikke at blive bedre i den nærmeste tid. Derfor har Maersk Drilling allerede nedjusteret 2020-målene to gange i foråret. Ifølge Maersk Drillings adm. direktør Jørn Madsen startede kvartalet lovende, men den udvikling vendte – blandt andet på grund af udbruddet af coronavirus.

- Med en kombination af covid-19 og lave oliepriser står vi over for hidtil usete tider i offshore drilling-industrien, skriver Jørn Madsen i en meddelelse i dag.

Både i april og i maj har Maersk Drilling annonceret, at den vil skære i antallet af stillinger. I april blev det oplyst, at 250-300 stillinger i Nordsøen blev fjernet. I maj blev det oplyst, at 150-170 stillinger på land skulle spares væk.

Maersk Drilling kan ifølge Jørn Madsen klare sig i lang tid med hårde vilkår, og selskabet har ikke umiddelbart brug for at få tilført kapital lige nu.

Udbruddet af coronavirus har været med at sænke den økonomiske aktivitet i store dele af verden. Det har nedbragt efterspørgslen efter olie. Og med den lave efterspørgsel er prisen faldet.

Maersk Drilling var tidligere en del af A.P. Møller-Mærsk. Men fra april sidste år blev boreselskabet sendt på egne ben og er i dag et selvstændigt børsnoteret selskab.

Læs også: Maersk Drilling vil fyre op mod 170 ansatte på land

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094