Godsmængden falder i danske havne
Nye tal fra Danske Havne og Danmarks Statistik viser et generelt fald i godsmængden i 17 af Danmarks største danske havne over de seneste år. "En rigtig trist udvikling," siger branchechef
2
Billeder
Der kommer mindre gods til Danmark via havnene. Ifølge brancheorganisationen Danske Havne skyldes en del af tilbagegangen, at det er dyrt at skifte gods fra skib til lastbil frem for at tilbagelægge hele transporten med lastbil. Foto: Scanpix
- Det er en udvikling, der har været i gang siden finanskrisen i 2008. Siden da er det desværre gået ned ad bakke. Det synes jeg er en rigtig trist udvikling, siger Tine Kirk Pedersen.
Tallene bekræfter, hvad Tine Kirk Pedersen fortæller. I 2008 kom der 65 mio. ton gods igennem 17 af Danmarks største havne. I 2019 var det tal faldet til 51 mio. ton. Det svarer til et fald på 21 pct.
Over de seneste tre år er godfragten også faldet støt: Fra 53 mio. ton i 2017 til 52 mio. ton i 2018 til 51 mio. ton i 2019.
- Det betyder jo selvfølgelig noget for havnenes omsætning. Men det betyder også noget for samfundet som helhed. For der kommer mere og mere gods over på landevejen, og trængslen på de hårdt belastede veje stiger. Det synes jeg er en rigtig skæv udvikling, fordi man for eksempel skal holde længe i kø, hvor der er rigeligt plads på "de blå motorveje" og på jernbanen, siger Tine Kirk Pedersen.
Nedgang i Fredericia
En af de havne, der har oplevet kraftig nedgang i godsfragten ifølge tallene fra Danmarks Statistik og Danske Havne, er erhvervshavnen Fredericia Havn. I 2008 kom der 14,43 mio. ton gods gennem havnen, men i 2017 lød tallet på 7,29 mio. ton, i 2018 lød det på 6,90 mio. ton og i 2019 lød det på 6,87 mio. ton.
Det svarer til et fald på 52 pct.
Rune D. Rasmussen, der er adm. direktør for ADP, som blandt andet driver Fredericia Havn, kan godt genkende tendensen i løbet af de seneste år, om end han endnu ikke vil udtale sig om 2019-tallene.
Han fortæller, at havnen især er ramt på et område:
- Overordnet set er vi påvirkede af, at de fossile brændstoffer falder. Det er vi meget bevidste om, siger Rune D. Rasmussen.
- Vi ser en nedgang på godsfragten af råolien, og så har vi i en periode set nedgang på træpiller, siger han videre.
- Omvendt vokser vi i ADP også generelt på andre områder - specielt på den faste bulk og på containersiden, men det opvejer ikke helt hinanden, siger Rune D. Rasmussen.
Hvis man hev de fossile brændstoffer ud af ligningen, ville Fredericia Havn således præstere vækst, siger Rune D. Rasmussen.
Mindre råolie
Fredericia Havn er ikke den eneste havn, der døjer med en nedgang i transporten af fossile brændstoffer, herunder råolie, fortæller Tine Kirk Pedersen fra Danske Havne.
- Vi har mistet 10 millioner ton godsfragt af råolie siden 2005, og det er, fordi den grønne omstilling også begynder at kunne ses i godsomsætningen på havnene. Vi får ikke nær så meget olie og kul ind, som vi gjorde engang. Til gengæld udskiber vi en masse naceller, vindmølletårne og vindmøllevinger til store offshore havvindmølleparker, men de vejer ikke nær så meget, siger Tine Kirk Pedersen.
Hun mener dog, at tallene på det punkt snyder en smule.
- Mængderne målt i ton går ned på grund af den grønne omstilling, fordi råolie og kul har så stor fysisk vægt i forhold til vindmølleinstallationer, som er gods i højere værdi end råolie og kul. Det er en forklaring, der ligger bag tallene, siger hun.
Kalundborg Havn rammes
En anden havn, der ifølge de nye tal oplever faldende godsfragt, er Kalundborg Havn. I 2008 havde Kalundborg Havn 3,2 mio. ton godsfragt, hvorimod godsfragten i 2018 var 697.000 tons og i 2019 var 693.000 ton. Det svarer til et fald på 79 pct.
Den største årsag til det fald er, at færgeruten mellem Kalundborg og Aarhus, som overførte store godsmængder, blev nedlagt i 2013.
Over de seneste par år har godsudviklingen hos Kalundborg Havn især været påvirket af, hvordan høsten og salget af korn har været. Det skyldes, at havnen har meget bulk og lever meget af landbrugsvarer, fortæller Bent Rasmussen, der er havnedirektør for Kalundborg Havn.
- Vi har i hvert fald kunnet mærke det i det år, vi er kommet ud af, siger Bent Rasmussen.
Kort sagt har der været to faktorer, der især har været årsag til den faldende godsfragt over de seneste år.
- Der har været nogle ringe høstår, det kommer vi ikke udenom. Det er klart, at det giver en havn som Kalundborg et fald i godsomsætningen, siger Bent Rasmussen. Som den anden faktor, der har påvirket udviklingen, nævner han, at raffinaderiet Avista Oil brændte for cirka halvandet år siden. Det er ved at være bygget op igen nu og der er investeret mange hundrede mio. kr. for at få det op at køre igen, fortæller havnedirektøren.
Stort prispres
Tine Kirk Pedersen mener, at den helt store årsag til det fortsatte fald i godsfragten til havnene, er priskonkurrence.
- Når man skal have gods ud på sø eller jernbane, betyder det oftest, at man skal lave et modalskifte, hvor man skifter transportmiddel og kobler en lastbil på. Det er en omkostning, siger Tine Kirk Pedersen og fortsætter:
- Der er generelt en hård priskonkurrence på markedet. Det gør, at modalskiftet, der skal til, når man bruger søen mere, gør den kombinerede transport dyrere. Jeg tror, det har meget med pris at gøre, men jeg tror også lidt, at det har noget med vaner at gøre.
Kræver tæt samarbejde
Ifølge brancheforeningsdirektøren kræver det et tæt samarbejde med shippingselskaberne på havnene for at gøre havnene mere konkurrencedygtige.
- Vi arbejder på at have en effektiv havnedrift og dermed at holde modalskiftene nede, men det er ikke kun havnene, der kan bidrage til det. Det er også blandt andet shippingindustrien. Vi går også rigtig meget op i at få noget mere gods over på jernbanen, og prisen for at bruge kombiterminalerne, hvor man skifter containerdelen fra enten sø eller jernbane til lastbil, er en omkostning, som vi synes, man skal begynde at se på, om man kan få ned. Der ligger Danmark rent prismæssigt i den høje ende, siger Tine Kirk Pedersen.
Hun fortsætter:
- Jeg håber, at vi får en omlægningen af transporten. Det kræver også politiske rammevilkår. Det er altid svært at ændre adfærd. Lastbilen er superbillig at bruge, og den gør det godt, hvilket gør det endnu sværere at ændre denne adfærd, siger Tine Kirk Pedersen.
Men lastbilen har en stor ulempe, som alle danskere kender til: Den bidrager til kø på motorvejene.
- Jeg tror ikke på, at borgerne gider at blive ved med at have den store trafik på motorvejene. Transport på søvejen opdager man ikke rigtigt, fordi det foregår langt væk.
