23948sdkhjf

International shipping i opråb til G20-lande

Fri bevægelighed for den internationale handelsflåde er afgørende for, at verden fungerer. 

Sådan lyder budskabet fra International Chamber of Shipping (ICS) op til et virtuelt topmøde i G20-regi, hvor der i dag skal diskutteres covid-19.

Budskabet er underskrevet af både ICS-formand Guy Platten samt den adm. direktør for International Association of Ports and Harbors Patrick Verhoeven. I et brev beskriver de, at 90 pct. af verdens forbrug bliver transporteret til søs, og at den søbårne transport er afgørende for, at de globale forsyningskæder kan opretholdes. 

- I denne globale krise er det vigtigere end nogensinde at holde forsyningskæderne åbne og holde den maritime handel og transport igang, fremgår det sammen med en opfordring til en koordineret indsats i samarbejde med IMO og WHO. 

I Danske Rederier bakker adm. direktør Anne H. Steffensen op om opfordringen. 

- Vi befinder os i en global krise, som ingen ved, hvornår ender. Og da 90 procent af verdenshandlen transporteres ad søvejen, er det i disse dage vigtigere end nogensinde før at holde søvejene åbne, så vi fortsat kan få medicin og madvarer frem til dem, der har brug for det. Derfor bakker vi op om opfordringen til, at regeringer koordinerer på tværs af landegrænser, så den globale verdenshandel fortsat kan flyde uhindret på verdenshavene i denne alvorlige situation, siger hun i en skriftlig kommentar. 

Læs også: Bred opbakning gør søfarten stærk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109