23948sdkhjf

Skandaleramt skibsreder tilbageholdt i Tyrkiet

Mubariz Mansimov, der står bag det skandaleombruste rederi Palmali, er blevet tilbageholdt i Tyrkiet på mistanke om forbindelser til den væbnede terrorgruppe FETÖ / PDY. 

Herhjemme er Palmali blandt andet kendt som rederiet bag tankskibet 'Natig Aliyev', som i 2018 lå under arrest i otte måneder i Aalbæk Bugt, imens flere af de 19 besætningsmedlemmer ombord måtte kigge langt efter både løn og støtte fra rederiet. 

På sin Facebook-side skriver Mubariz Mansimov, at han med beskyldningerne om at støtte terrorister er offer for en sammensværgelse, som han antyder, at den schweiziske oliegigant Lukoil er medvirkende til. 

- De prøver at skræmme mig, skriver han i et opslag og tilføjer, at han ikke frygter andre end Allah. 

Det var netop en strid med Lukoil, som var årsagen til den otte måneder lange arrest i Danmark i 2018. En aktindsigt foretaget af Søfart viste, at arresten var foranlediget af Eiger Shipping, der er et datterselskab til Lukoil.

Lukoil havde rettet et erstatningskrav på “ikke under” 441.637 dollar. Eiger Shipping havde 'Natig Aliyev' på charter i 2015, og havde både betalt for bunker ombord og forudbetalt hyre til besætningen, da skibet blev returneret til Palmali i december 2015. Ifølge Eiger Shipping skete tilbageleveringen af skibet inden for det tidsvindue, der var aftalt med Palmali. 

Læs mere: Oliegigant bag arrest i Aalbæk Bugt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094