Corona: Dansk shipping-boss kritiserer forhold for besætningsskift
I takt med, at stadigt flere lande lukker sine grænser, risikere stadigt flere besætningsmedlemmer på skibe verden over at få en væsentligt længere tørn end planlagt.
Læs også: Skoleskibene får grønt lys til at drage på togt
Flere rederier har allerede berettet om, at udskiftning af besætningsmedlemmer har været besværliggjort i Kina, og nu er danske Bjørn Højgaard, CEO i managementselskabet Anglo-Eastern samt formand for rederiforeningen i Hongkong, gået til tasterne.
- Med alle de rejserestriktioner/karantænekrav, hvordan klarer flyselskabernes besætninger sig så?, spørger han retorisk i et indlæg på Twitter, hvor han også selv giver svaret:
- Tja, de er undtaget... Det rejser spørgsmålet: Hvorfor er besætningerne på verdens handelsflåde ikke også undtaget? Forsyningskæder er vitale for verden; vi er nødt til at lade søfolk afmønstre frit, skriver han.
Læs også:
https://www.soefart.dk/article/view/707515/politiet_nikker_ja_til_besaetningsskifte_i_danmark
Over for Splash bekræfter Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, at også danske rederier igennem nogen tid har været oplevet udfordringen i visse dele af verden.
- Det kan nu forventes at udbrede sig til også at omfatte dele af Europa med de tiltagende rejseristriktioner, vi ser – men vi håber, at vi vil være i stand til at overkomme dem, siger hun.
https://www.soefart.dk/article/view/706886/molslinjen_nedsaetter_frekvensen_pa_kattegat
Læs også: Australien afblæser undtagelse fra søfolks rettigheder