23948sdkhjf

'Max' får landstrøm i Rønne

Hurtigfærgen 'Max' vil i nær fremtid blive koblet på landstrøm, når færgen er på sin plads ved Øernes Kaj i Rønne Havn.

Det oplyser Bornholmslinjen i en pressemeddelelse, efter at rederiet og Rønne Havn netop har indgået en aftale. Dermed behøver færgen ikke at producere strøm med brændstofdrevne generatorer, når den ligger stille i havnen.

- I stedet vil hurtigfærgen kunne sluttes til et anlæg på land, som så leverer strøm på en langt mere miljørigtig måde, siger Carsten Jensen, adm. direktør hos Molslinjen, i pressemeddelelsen. 

Det er vigtigt for færgerne og for Bornholmslinjens drift at have en række systemer kørende, når færgerne ligger stille.

- Vi er glade for, at Molslinjen har ønsket at indgå aftale om at anvende den mere miljøvenlige strøm, som Rønne Havn A/S stiller til rådighed, siger Thomas Bendtsen, adm. direktør hos Rønne Havn A/S, i pressemeddelelsen.

Efter planen kan 'Max' første gang kobles til landstrøm på Øernes Kaj omkring 1. maj. Foruden den forbedre miljøvenlighed vil overgangen til landstrøm også reducere støjen fra færgen, når den ligger ved kaj. 

Efter 'Max' bliver Molslinjens færger på Kattegat efter alt at dømme de næste af rederiets færger, der kommer til at overgå til landstrøm. Det sker, når rederiet i slutningen af i år flytter sine aktiviteter i Aarhus til en ny færgeterminal på Østhavnen. 

Læs mere: Molslinjens færger får landstrøm i Aarhus

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093