23948sdkhjf

Det thailandske søværn henter flere motorer hos MAN

Yderligere to nybyggede patruljefartøjer hos Thai Navy får highspeed-maskineri baseret på MAN Energy Solutions 175D-serie

MAN Energy Solution skal levere highspeed-motorer til Thailands søværn. Ordren omfatter hovedmaskineri til to 41 meter lange patruljefartøjs-nybygninger, det thailandske søværn har bestilt hos et af landets egne nybygningsværfter, Marsun Shipyard.

Den aktuelle thailandske søværnsordre til MAN Energy Solution bygger på en tidligere leverance, hvor motor- og teknologikoncernen leverede maskineri til Krabi-klassen af patruljefartøjer. Denne fartøjsklasse består foreløbigt af to enheder, hvor den seneste blev leveret september sidste år.

MAN Energy Solution oplyser i forbindelse med den seneste ordre, at den konkret består af i alt fire MAN 16V175D-MM Tier II-motorer, som hver har et output på 2.960 kW ved 1.900 rpm. De to nybygninger ventes leveret august i år.

Markedet for statsskibe

– Vi er glade for at kunne øge vores tilstedeværelse hos Royal Thai Navy med leverance til yderligere to fartøjer. 175D-serien er i den grad i gang ved at etablere sig i markedet for statsejede skibe, udtaler Barend Thijssen, Head of Four-Stroke Marine Sales & Licensing hos MAN Energy Solution.

MAN 175D-serien findes i 12-, 16- og 20-cylindrede versioner, som tilsammen sikrer et spænd i output fra 1.500 til 4.000 kW. Motorserien er ifølge MAN Energy Solution udviklet til segmenter som mindre færger, specialiserede offshore-fartøjer og bugserbåde.

Serien produceres dog også i en række specialvarianter, der er målrettet dels yachtsegmentet og dels markedet for militærfartøjer. Der er ligeledes udviklet et meget kompakt NOx-katalysatorsystem til motorserien, så den kan installeres i fartøjer, hvor der er begrænset plads.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078