23948sdkhjf

Ruslands eneste hangarskib står i flammer

Mindst tre personer meldes kvæstet i brand på Ruslands eneste hangarskib under reparationsarbejde i Murmansk

Ruslands eneste hangarskib, 'Admiral Kuznetsov', står torsdag i flammer. Det oplyser flere russiske nyhedsbureauer.

Branden er opstået under arbejdet med at vedligeholde skibet på et skibsværft i Murmansk. En unavngiven kilde har fortalt Tass, at branden opstod på dækket, og at der står en tyk, sort røg fra skibet.

Den unavngivne kilde fortæller Tass, at tre personer er kvæstet i branden.

- Tre mennesker er blevet kvæstet. De modtager alle sammen behandling, siger kilden.

Derudover er en person savnet.

Tass konstaterer derudover, at branden er vokset til et område på 120 kvadratmeter. Brændstof står i flammer, og brandfolk forsøger at slukke det med skum.

Ifølge nyhedsbureauet Ria Novosti udbrød branden under svejsearbejde.

Hangarskibet har været under reparation i over to år. Arbejdet skulle have været færdigt i slutningen af 2020, så det igen kunne indsættes som en del af den russiske flåde i 2021.

Sidste år fik 'Admiral Kuznetsov' yderligere skader under reparationsarbejdet, da en kran væltede ned på dækket.

Ifølge Tass befandt der sig flere end 400 personer på hangarskibet, da branden brød ud.

Læs også: Rusland indrømmer: Forulykket ubåd var atomdrevet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081