23948sdkhjf

Brugt tonnage hitter hos danske rederier

Når danske rederier udvider flåden, sker det i stigende grad ved at købe brugt tonnage. 

Ifølge Danske Rederier er køb af secondhand-skibe målt i antal steget med 54 pct. det seneste år, og Danmark indtager nu en syvendeplads på listen over de lande, som køber flest brugte skibe målt i bruttotonnage. Det viser en ny analyse fra brancheorganisationen.

- Det er et positivt tegn, at rederierne har mod på at udvide deres flåde, men verdensmarkedet er præget af overkapacitet, og derfor giver det rigtig god mening at se på eksisterende muligheder, inden man vælger at bestille nybyggede skibe. I dagens marked er der ofte er en god økonomisk gevinst at hente ved at købe et brugt skib  siger direktør for erhverv og analyse hos Danske Rederier, Jacob K. Clasen, i en pressemeddelelse.

Gang i salget

Det er ikke kun, når der skal købes nyt, at genbrug er guld. Også salget af brugte skibe er steget, viser en ny analyse fra Danske Rederier. Lige nu ligger Danmark nummer ni på listen over de lande, som køber flest brugte skibe målt i bruttotonnage. Salget af brugte skibe er det seneste år steget med 12 pct.

Samtidig er antallet af ordrer på nybyggede skibe faldet drastisk. I år har danske rederier indtil videre blevet bestilt 63 nybyggede skibe svarende til et fald på 45 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.  

Hos Danske Rederier finder man det helt naturligt, at handlen med brugte skibe stiger, mens man finder løsningerne, som skal skabe en mere miljø og klimavenlig skibsfart.

- Vi afventer lige nu nye teknologier og brændstoffer, som kommer til at vende op og ned på fremtidens skibsfart i forbindelse med den grønne omstilling. Det får flere rederier til at se på billigere alternativer nu og her, siger Jacob K. Clasen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142