23948sdkhjf

Brexit: Briterne skal til parlamentsvalg 12. december

Parlament støtter forslag om britisk valg i december til afholdelse 12. december. 438 stemte for og 20 imod

Det britiske Underhuset stemte tirsdag aften for at holde et parlamentsvalg i landet 12. december. Forslaget blev vedtaget ved en afstemning med simpelt flertal.

Beslutningen blev støttet af 438 stemmer, mens 20 stemte imod. Det skete efter en seks timer lang debat, og Parlamentet vil nu blive opløst onsdag den 6. november.

Forslaget om nyvalg går nu videre til behandling i Overhuset, hvilket anses for at være formalia – omend der kan blive stillet ændringsforslag.

Ved en tidligere afstemning tirsdag aften blev et forslag om et valg den 9. december stemt ned.

Sejr for Johnson

Parlamentsmødet tirsdag er en sejr for premierministeren, som overraskede både allierede og fjender, da han tidligere denne måned vendte hjem fra Bruxelles med en revideret brexitaftale og derefter fik banet vej for, at den kom gennem parlamentet.

Meningsmålinger tyder nu på, at de konservative står mere samlet forud for valgkampen end Labour, som under Jeremy Corbyn har været præget af splittelse.

Men den vigtigste udfordring for Johnson er den indædte EU-modstander Nigel Farage, som vil føre valgkamp på at argumentere mod de indgåede kompromisser og overskridelsen af den oprindelige tidsfrist for brexit.

Johnson går mange steder for at være en fænomenal politiker i en valgkamp. Men nogle har mere fokus på hans politiske fejltrin og på beskyldninger om, at han lyver end på hans overklassecharme og skoledrengeagtige stil, som var med til at sikre ham posten som Londons borgmester og som dominerende politiker op til brexit-afstemningen i 2016.

Ved tidligere anledninger har oppositionspartierne afvist at holde valg, fordi de først ville sikre, at landet ikke kom hovedkuls ud af EU 31. oktober uden en skilsmisseaftale.

Denne gang var situationen en anden, efter at EU har tilbudt en tre måneder lang udsættelse af brexit.

Den britiske premierminister siger, at den britiske økonomi er mirakuløst god i betragtning af den usikkerhed, der hersker i forbindelse med brexit. Den vil blive fjernet, når et nyt parlament er på plads, mener Johnson.

Læs mere: EU godkender ny udsættelse af brexit

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078