23948sdkhjf

Brexit-spænding stiger efter politisk uro i weekenden

Den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, siger, at Storbritannien vil forlade EU den 31. oktober

Når det kommer til brexit er intet sikkert, før det er afgjort. Derfor må danske rederier, havne og fiskere, der vil blive påvirket af briternes udtrædelse af EU, slå koldt vand i blodet, selvom deadline for brexit den 31. oktober nærmer sig med hastige skridt.

Den britiske premierminister Boris Johnson præsenterede en brexit-aftale i fredags, som er godkendt i EU, men som endnu ikke er har fået den nødvendige blåstempling i det britiske parlaments underhus. 

Ifølge den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, har regeringen dog sikret sig  stemmer nok til at få aftalen igennem, siger han til BBC og tilføjer, at afstemningen kommer til at finde sted i denne uge.  

Udskød afstemning

Den britiske regering valgte lørdag at udskyde afstemningen om at få godkendt den brexit-aftale, som er forhandlet på plads med EU. Der skal efter planen stemmes om den i begyndelsen af næste uge som en samlet lovpakke.

Også Michael Gove, som er med i den konservative britiske regerings indercirkel, siger, at Storbritannien vil forlade EU den 31. oktober.

- Vi har både evnen og midlerne til at træde ud af EU den 31. oktober, siger Gove, der som minister har ansvaret for forberedelserne til brexit, til Sky News.

Også det konservative parlamentsmedlem Oliver Letwin, som stod bag et omstridt ændringsforslag, der fik regeringen til at droppe afstemningen om brexit-aftalen, mener, at aftalen vil blive godkendt i næste uge.

- Johnson vil formentlig få brexit-aftalen igennem, siger Letwin søndag.

Letwin støtter selv Johnsons brexit-aftale. Hans omstridte ændringsforslag lørdag blev fremsat for at få garanti for, at brexit-relateret lovgivning var på plads inden briternes udtræden.

- Jeg vil stemme for premierministerens aftale, når han i næste uge fremlægger den tilhørende lovgivning, understregede Letwin under lørdagens ekstraordinære parlamentsdebat.

Oliver Letwin blev ekskluderet fra det konservative parti i september efter at have stemt mod regeringen.

Læs også: DFDS vinder ny brexit-kontrakt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084