23948sdkhjf

Flådefornyelse øger minus hos Royal Arctic Line

Det ventede underskud fra årets første seks måneder blev større efter merudgifter til nye bygdeskibe

Udviklingen i Royal Arctic Line er fortsat positiv gennem første halvår af 2019. Det oplyser det grønlandske rederi i en pressemeddelelse.

- Vi har en pålidelighed i forhold til sejlplanerne, godt hjulpet af et forår, som har været uden de store udfordringer med vejret, påpeges det bl.a.

Royal Arctic Line leverede i første halvår af 2019 et driftsresultat (EBITDA) på koncernniveau på minus 18 mio. kr., (inkl. Arctic Umiaq Line), hvilket er en afvigelse på 7 mio. kr. i forhold til samme periode i 2018 (2018: -11 millioner).

Indeholdt i dette er en hensættelse på 16.7 mio. kr. relateret til usikkerhed omkring meromkostninger omkring skibsdesign ved Nodosa skibsværft i Spanien, hvor rederiets to nye bygdeskibe er ved at blive bygget.

Samlet set leverede selskabet et koncernunderskud på 58 mio. kr., hvilket er på det forventede niveau for perioden, med undtagelse af hensættelsen på 16.7 mio. kr. I den forbindelse påpeges der i halvårsregnskabet, at Royal Arctic Line er et selskab med kraftige sæsonudsving, hvor omsætningen i andet halvår typisk er over 30 pct. højere end i de første seks måneder.

Nye skibe

- Vores rejse mod det åbne sejladssystem er godt på vej. Vi fik tilladelsen til at indgå vort operationelle samarbejde med Eimskip i midten af april, og forberedelserne mod det nye nærmer sig enden. Den nuværende ankesag fra det islandske rederi Samskip har ingen opsættende virkning herpå, fremhæves det i ledelsesberetningen.

Nybygningsprogrammet blev færdigforhandlet i første halvår, og det afslutter anden fase i Royal Arctic Lines udskiftning af den aldrende flåde og sikrer dermed, at rederiet også i fremtiden er i stand til at servicere hele Grønland.

- Vort nye 2.150 TEU-skib, ’Tukuma Arctica’, vil sammen med de nye bygdeskibe, danne en stærk ramme for at understøtte de maritime uddannelser for grønlandske søfarende.

Nybygningen ’Tukuma Arctica’, der er Royal Arctic Lines tonnagebidrag til det operationelle samarbejde med Eimskip, der selv stiller med to lignende nybygninger, leveres senere i år fra et kinesisk værft.

Royal Arctic Line A/S
mio. kr. Første halvår 2019 Første halvår 2018
Omsætning 364 347
EBITDA -18 -11
Driftsresultat -58 -54
Udbytte 0 0
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.62