23948sdkhjf

Forsea hædret med pris for batteridrevne færger

Den eftertragtede pris ”Electric & Hybrid Marine Awards” givet til Forsea for rederiets ambitiøse elektrificeringsprojekt på Øresund

Prisenerne ”Electric & Hybrid Marine Awards”, der tildeles af en international jury af marine-journalister, branche-eksperter og akademikere, blev senest uddelt 27. juni i Amsterdam under Electric & Hybrid Marine World Expo 2019.

Det oplyser Forsea i en pressemedelelse.

Her vandt Forsea hovedprisen i kategorien ”Electric & Hybrid Propulsion System of the Year”. Juryens opgave var at udvælge det mest fremtrædende el- og hybriddrevne system, der er blevet implementeret inden for det seneste år og som har bidraget til en renere og mere effektiv færgedrift.

- Prisen beviser, at man kan få en bedre miljøprofil med en veludviklet teknologi, udtaler Johan Röstin, CEO hos Forsea.

Forsea, der tidligere hed HH-Ferries, har over de seneste år ombygget to af sine fire dieselelektriske færger på Helsingør – Helsingborg-overfarten til 100 pct. el-drift med automatiseret opladning under de korte anløb i de to havne.

Andre nominerede i kategorien var:

  • ’Stena Jutlandica’s dieseldrevne passager- og bilfærge fra Stena Line
  • Sendo Liner dieselelektrisk pram fra Sendo Shipping
  • ORC 136.HY dieselelektrisk lodsbåd fra Port of London Authority
  • LifeCraft elektrisk og oppustelig redningsbåd fra Viking Life-Saving Equipment
  • ’OV Ryvingen’ diesel-elektrisk, multifunktionelt erhvervsfartøj fra Kustverket
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094