23948sdkhjf

APM Terminals indvier ny stor terminal ved Middelhavet

A.P. Møller-Maersks tredje store transithavn i Middelhavet åbnede i går. 

Det skriver Børsen. 

Der er tale om Medport Tangier-terminalen, som har været under opførelse i flere år. Nu er den altså en realitet, og står klar til at håndtere en volumen på fem mio. TEU. 

- Det er en utroligt vigtig havn, som vi har glædet os til at sætte i drift. Det er en transhipment hub, som er meget vigtig for Maersk Lines netværk og fleksibilitet. Vi har i lang tid haft to af de vigtigste knudepunkter i Middelhavet, men vores eksisterede terminaler var ved at være fyldt op, så åbningen sker på et perfekt tidspunkt, siger Morten Engelstoft, adm. direktør i APM Terminals, til Børsen. 

Medport Tangier-terminalen ligger i Marokko nær Gibraltar-strædet. APM Terminals har tidligere meldt ud, at terminalen skal servicere Mærsk egne skibe samt skibe fra Mærsks alliancepartnere. Foruden at fungere som transhipment-havn, skal den også være med til at bane vejen for Mærsks ekspansion på det afrikanske kontinent. 

Sidste år ankom tre af verdens største containerkraner til terminalen, som dengang endnu var under opførelse. Der var tale om fjernstyrerede STS-kraner (ship-to-shore), der hver især er 144 meter høje og kan række 72 meter ind over skibet. 

Læs også: Mærsk slås mod øget statsstøtte

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141