23948sdkhjf

Danske Redere vil have international klimafond

Danske Rederier støtter oprettelsen af en industrifinansieret global klimafond til forskning og udvikling. Fonden skal hjælpe rederierne med at nå IMO´s ambitiøse klimamål

Hvis IMO's mål om at halvere shippings CO2-udledning i 2050 skal blive en realitet, er det nødvendigt at bruge flere midler til forskning og udvikling. Sådan lyder det fra Danske Redere.

- Det er nødvendigt at sikre flere midler til udvikling af grønnere teknologier, hvis vi forsat vil være en af verdens førende søfartsnationer. Det må vi som branche være med til at løfte, og derfor er vi varme fortalere for, at der oprettes en global klimafond, siger Asbjørn Overgaard Christiansen, Danske Rederiers fungerende direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning, i en pressemeddelelse

Skifte til bæredygtig skibsfart

Flere store shippingorganisationer diskuterer mulighederne i en global industrifinansieret klimafond. Danske Rederier bakker kraftigt op om, at alle gode kræfter samles, så branchen kan sætte fart på skiftet til en bæredygtig skibsfart.

- Det er meget ambitiøse klimamål, vi har sat, og for at nå dem, har vi brug for løsninger, vi endnu ikke kender. Skibe lever i 25-30 år, så vi har travlt, hvis vi skal nå målet inden 2050. Vi bør derfor alle sammen afsætte flere penge til forskning og udvikling af nye teknologier, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

Rederierne og brancheorganisationerne skal selv finansiere fonden, der skal komplementere den offentligt støttede forskning, lyder det fra Danske Redere.

Læs også: Lang ønskeliste fra Det Blå Danmark til ny regering

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125