23948sdkhjf

Nyrenoveret museumsskib sunket efter kollision

Kort efter stor renovering i Hvide Sande er 'No. 5 Elbe' blevet ramt af containerfeeder

Det sejlende tyske museumsskib 'No. 5 Elbe' nåede ikke langt efter en gennemgribende renovering, før det efter triste omstændigheder atter er blevet kandidat til en større tur på værft.

Det er konsekvenserne, efter at træskibet, der er bygget i 1883 og oprindeligt tjente som sejlførende lodsskib, den 8. juni kolliderede med den 142 meter lange containerfeeder 'Astrosprinter' i Elben.

Skibet blev slæbt til mundingen af floden Schwinge, hver det ifølge Fyens.dk nu ligger nu med kun det øverste af det ene fribord og masterne over vandet.

Så sent som i slutningen af maj forlod 'No. 5 Elbe' Hvide Sande Shipyard efter en renovering, der havde kostet omtrent 12 mio. kroner. I løbet af otte måneder var skibet blevet sat gennemgribende i stand. 

Der var 43 personer ombord, som alle blev reddet i land med livet i behold. Til alt held var der en mindre redningsaktion i gang i nærheden, så redningsskibe var fremme på få minutter. Ingen af passagererne er i livsfare, men syv blev sendt videre til hospitalet. 

'No. 5 Elbe' var det sidste sejlende skib fra æraen af træskibe fra Hamborg. Det har tidligere deltaget i Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe, og var også tilmeldt i år. 

Ifølge The Guardian skete kollisionen, da 'No. 5 Elbe' ved en fejl blev styret ind i 'Astrosprinter's rute. Containerfeederen var for udadgående, og fortsatte til Immingham efter at have haft politiet ombord.

Hvad der nu skal ske med træskibet, er endnu uvist. 

The Guardian beretter, at 'No. 5 Elbe blev solgt til USA i 1920'erne, hvor den blandt andet blev brugt som flydende hjem af den opdagelsesrejsende Warwick Tompkins. Skibet kom tilbage til Tyskland i 2002.

Læs også: Havmølleparker bruger kraner fra Hvide Sande

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094