23948sdkhjf

Maersk Supply Service fortsætter plastik-operation i Stillehavet

Den støtte, som Maersk Supply Service har ydet NGO'en The Ocean Cleanup, kommer til at fortsætte med et bidrag på yderligere to mio. dollar. 

Det skriver Finans på baggrund af en præsentation, som Maersk Supply Service' afgående formand Claus V. Hemmingsen gav på VL Døgnet, som i år blev afholdt hos FN Byen i København. 

- Da vi begyndte samarbejdet, kunne vi se, at der en enorm interesse både eksternt og internt. På vores interne sociale medie har historien om vores samarbejde med Ocean Cleanup givet rigtig meget feedback fra vores ansatte. Det er blevet et vigtigt element i hele vores bæredygtighedsagenda, siger Hemmingsen ifølge Finans. 

Ocean Cleanup-projektet blev lanceret med tornhøje ambitioner om at fjerne halvdelen af den store mængde plastik, der flyder i Stillehavet, i løbet af en fem-årig periode. Efter test i Nordsøen blev en fuldskala-model kaldet 'Wilson' søsat fra San Francisco og slæbt til sin destination i Stillehavet af 'Maersk Launcher'.

'Wilson' er en 600 meter lang flydepram, der formet som et U skulle opsamle affald, imens den driver med strømmen. Tanken var, at et skib med jævne mellemrum skulle komme forbi og indsamle affaldet for at sejle det på land. Det stod dog hurtigt klart, at 'Wilson' ikke virkede efter hensigten. 

Læs også: Maersk-partner kæmper med problemer i plastkrig

For det første opnåede den ikke tilstrækkelig hastighed til, at det affald, som kom ind i U'et, blev derinde. Og så knækkede en del af konstruktionen på grund af stort pres fra tunge stabilisatorer. 

Nu er Ocean Cleanup dog klar med en ny version, der skal kunne sættes i operation i løbet af denne måned. De tunge stabilisatorer skulle veje op for tung elektronik på toppen af de elementer, der udgør prammen, men efter en indsats for at slanke elektronikken er stabilisatorerne blevet overflødige. 

Problemet med hastigheden har forvoldt større kvaler, fortæller Ocean Cleanups CEO Boyan Slat i videoen herunder. Det var inde i overvejelserne at sætte sejl på 'Wilson', men det ville lægge for stort pres på konstruktionen i hård vejr. I stedet forsøger den hollandske NGO sig nu med en række store bøjer i toppen af U'et, der skal fungere som sejl og trække anordningen fremad. En faldskærm med en diameter på 20 meter kommer med som back-up, hvis bøjerne ikke fungerer efter hensigten. 

For at komme hurtigere i vandet med den nye model, som indtil videre går under betegnelsen 'System 001/B', er størrelsen blevet reduceret til en tredjedel af de oprindelige 600 meter. Dermed kan både fremstilling af elementer og slæbet fra land blive afsluttet langt hurtigere, oplyser The Ocean Cleanup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099