23948sdkhjf

Dansk autonomt polarfartøj vinder VM i robotdesign

Fire danske ingeniørstuderendes opfindelse har nu vundet over bidrag fra giganter som Volvo og Samsung ved det uofficielle VM i robotdesign i Texas.

https://www.soefart.dk/article/view/659894/presset_torlastrederi_laegger_kursen_om_fyrer_40_ansatte

Opfindelsen er et lille, autonomt fartøj på størrelse med en kuffert, der udmærker sig ved at kunne forbedre målinger af klimapåvirkningerne i arktiske farvande. 

Fartøjet har fået navnet 'Arcab' – Arctic Research Center Autonomous Boat. Den navigerer efter forudbestemte GPS-koordinater, men er udstyret med en lidar-sensor, så den kan undvige isbjerge, skibe eller bøjer.

Imens samler den informationer om dybde, strømninger, temperaturer og saltindhold i vandet. Data, som fx kan bruges af klimaforskere til at fastslå hvor meget smeltevand, der er i havet, og hvor meget CO2 fra luften, det kan optage. 

- Den her båd er en fantastisk teknologisk opfindelse, som kan hjælpe forskere i deres arbejde med at lave klimamodeller og med at forstå effekterne af den globale opvarmning, siger Claus Melvad, ingeniørdocent på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, i en artikel på universitetets hjemmeside. 

Det er Alexander Fürsterling, Simon Sejer Pedersen, Mathias Skovby og Lasse Vesterled – alle fra diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet – der står bag både design, konstruktion og programmering af Arcab. 

Arcab sejler efter sigende agilt i vandet, og kan i kraft af sin størrelse samle data i fx flodløb og smeltevandsbassiner, hvor det på grund af lav vandstand, skarpe klipper og flydende isbjerge kan være svært for bemandede skibe at gå ind. Dertil kommer, at den med sin beskedne størrelse ikke forstyrrer målingerne på samme måde, som større skibe kan gøre.

- Indtil i dag har forskerne gennemført deres ekspeditioner på store skibe, hvor de har stukket forskelligt måleudstyr ned i havet. Det er klart, at det er en dataindsamlingsform med store begrænsninger. Det er dyrt og tidskrævende, og så er det umuligt at komme tæt på isbjergene eller ind i de små fjorde på lavt vand. Med 'Arcab' løser vi det problem, siger Lasse Vesterled. 

De fire studerende har netop modtaget prisen 'People's choice' i kategorien Global Engineering Impact.

Læs også: Sidste Blue Innoship-projekt sparer ti pct. brændstof

Se reportage fra test af 'Arcab' i Grønland i videoen herunder:

 

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094