23948sdkhjf

Tysk politifartøj fra Tuco til specialenhed

Specialenhed i Hamborg får danskudviklet Interceptor-fartøj, der går på den anden side af 40 knob

Tuco Marine Group skal levere et otte meter langt Pro Zero Center Console Intercepter-fartøj til Hamborg politis specialstyrker. Fartøjets hastighed er fuldt lastet på den anden side af 40 knob, og kan anvendes både i kystfarvende og på åbent hav.

– Fartøjet er en kortere efterfølger til Pro Zero 12m Interceptor og lever op til de samme standarder. Gode operationelle egenskaber og ergonomi er nemlig nøglen til vedholdende og udmattende højhastighedsoperationer på vandet, lyder det bl.a. i en pressemeddelelse fra Tuco Marine Group i Faaborg.

– Med sit non-stepped, dybe V-bundskrog med de fine stævnlinier, en flared bow, brede shines, og enkelte sprayrails, giver skroget en sikker og pålidelig platform for hurtige operationer og håndterer de mest ekstreme forhold på sikker vis, påpeges der endvidere fra fabrikanten.

Fra den lidt fredeligere ende af produktkataloget hos Tuco Marine Group tog Hovedstadens Beredskab fornyelig levering af et 15 meter langt beredskabsfartøj fra Faaborg-virksomheden, der ligeledes er baseret på et Pro Zero-design, og nu navngivet ’HBR 1’. Læs mere om denne på side 5 i avisens første sektion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079