23948sdkhjf

Carsoe lander kæmpeordre i USA

Danske Carsoe skal levere fiskefabrik til den største trawler, der er bygget i USA i nyere tid

Carsoe, der har specialiseret sig i udvikling og levering af komplette fiskefabrikker til skibe, indgik sidste år selskabets hidtil største ordre på 800 mio. kroner.

Nu har Carsoe efter et intenst samarbejde mellem Carsoe i Danmark og USA landet en afgørende ordre til Arctic Storm Management Group i Seattle, som har købt det største og mest avancerede nybyggede fiskefartøj i USA siden 1980’erne. Trawleren forventes leveret i 2021.

Hos Carsoe A/S i Aalborg henviser CEO MIkkel Jacobsen i en pressemeddelse til, at Carsoe er en af to virksomheder i verden, der kan håndtere komplette fiskefabrikker af denne kaliber. 

- Ordren til Arctic Storm Management Group forstærker vores markedsposition betydeligt, ikke mindst i USA, siger han. 

Trawleren til Arctic Storm Management Group bliver udstyret med Carsoes state-of-the-art fiskefabrik til produktion af Alaska Pollock, enten som fiskeblokke eller surimi samt fiskemel og -olie.

Skibet går indtil videre under navnet Rolls-Royce NVC 336 WP og måler 100 x 21 meter. Det er under opførelse hos Thoma-Sea Marine Construction i Louisiana i et tæt samarbejde med Carsoe i USA og Danmark.

I Arctic Storm Management Group forklarer CEO Doug Christensen, at andre skibe målrettet fangsten af alaska pollock typisk har været ombyggede skibe fra 80'erne og 90'erne. 

- Det er især den øgede efterspørgsel efter Alaska Pollock i blokke til USA, Europa og Asien, der har ansporet os til investeringen, og skibet erstatter samtidig vores lidt mindre eksisterende fartøj 'Arctic Fjord', siger han i pressemeddelelsen.

Læs også: Her er Karstensens særlige design

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079