23948sdkhjf

'Helge Ingstad' er kommet hjem til flådebasen

Med en forsinkelse på næsten fire måneder er den norske fregat 'Helge Ingstad' kommet hjem til flådebasen Haakonsvern i nærheden af Bergen.

Det oplyser det norske Forsvaret i en opdatering

Ankomsten fandt sted i går ved 23-tiden, efter at fregatten, der forliste efter en kollision med aframax-tankskibet 'Sola TS' den 8. november, var blevet fragtet de sidste fire timer hjem fra Semco Maritimes værft på Hanøytangen. 

Her fandt den sidste del af hævningen sted i løbet af weekenden. Det skete ved, at den nedsænkbare pram 'Boabarge33' langsomt løftede sig under fregatten, hvorefter de to fartøjer blev svejset fast til hinanden. Derpå blev kæderne til de to flydekraner, der løftede 'Helge Ingstad' det første stykke op af vandet, skåret over og fjernet. 

Der blev pumpet vand ud af fregatten, indtil den nåede under det ønskede vægtmål på 'Boabarge33' på 6000 ton. Derefter blev den fire timer lange tur til Haakonsvern fulgt af både Sjøforsvaret og Kystverket. Sidstnævnte arbejder stadig med at fjerne resterne af dieselolie, der slap ud under hævningen ved Hanøytangen. 

Læs mere: 'Helge Ingstad' fremme ved Semco Maritime

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099