23948sdkhjf

Viking Supply gældfri efter frasalg

Frasalg af skibe har gjort det udfordrede offshore-rederi Viking Supply Ships gældfri, og ledelsen foreslår at udbetale over en mia. svenske kroner i udbytte til aktionærerne.

Det fremgår af regnskabet for fjerde kvartal fra rederiet, der tidligere havde adresse i København, men som nu har kontor i Stenungsund nord for Gøteborg.

Salget af tre AHTS-skibe gav 2,485 mia. svenske kroner på kontoen i tredje kvartal, og dermed endte driftsresultatet for hele 2018 (ebitda) på 2,382 mia. svenske kroner. Årsresultatet efter skat lyder på 1,75 mia. svenske kroner, svarende til 1,25 mia. danske kroner.

Det forbedrede det nødlidende rederis situation markant, for pengene var tilstrækkelige til at indfri rederiets lån, så det nu er gældfrit. 

Samtidig foreslår ledelsen at, aktionærerne skal have 116 svenske kroner pr. aktie i udbytte. Det giver et samlet udbytte på 1,082 mia. svenske kroner, svarende til 772 mio. danske kroner. 

Viking Supply Ships har nu fem AHTS'ere tilbage i flåden foruden et antal ældre isbrydere. AHTS'erne sejlede i fjerde kvartal til gennemsnitlige rater på 17.500 dollar med en flådeudnyttelse på 39 pct. 

Læs også: Viking Supply sælger sidste PSV'ere i flåden

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077