23948sdkhjf

Maersk laver stikprøvekontroller efter containerbrand

I et forsøg på at undgå fremtidige containerbrande som den, der sidste år kostede fem besætningsmedlemmer livet på 'Maersk Honam', er Maersk Line nu begyndt at lave stikprøver af containere, før de kommer ombord. 

Det skriver Splash på baggrund af en orientering, Maersk har sendt til en række kunder. 

Stikprøverne finder indtil videre sted i terminalerne ved Newark, Houston, Miami og New Orleans.

Her bliver containere udvalgt tilfældigt til kontrol, som udføres af National Cargo Bureau. Maersk betaler for kontrollen, men kunderne risikere en regning hvis en container viser indholdet viser sig at være utilstrækkeligt pakket og fastsikret. Eller hvis  indholdet viser sig at være et andet, end det deklarerede. 

Data fra forsøget med stikprøvekontrol kan blive anvendt til at udvikle nye producerer til at sikre, at godset lever op til foreskrifterne. 

- Maersk og andre containerrederier arbejder på at forbedre sikkerhed og punktlighed i forsyningskæden ved at verificere, at beskrivelser af lasten stemmer overens med det reelle indhold af containeren, og at indholdet af containeren er korrekt pakket, fastsurret og sikret, skriver Maersk ifølge Splash til sine kunder. 

Statistik fra forsikringsklubben TT Club viser desuden, at lemfældig pakning og deklarering af containere er skyld i to tredjedele af alle tilfælde af skader på last i den internationale forsyningskæde, skriver Splash.

Læs også: 'Maersk Honam' til Sydkorea på heavy lift-skib

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118