23948sdkhjf

Lejer: Plan for Vejle Havn er dødsstød

I Vejle har byrådet besluttet at omdanne hele nordkajen til boligområde. Lejer ser det som dødsstød til erhvervshavnen

Imens byrådet i Kolding vil lukke byens erhvervshavn fuldstændigt i løbet af de kommende 25 år, udfolder et lignende drama sig i Vejle, om end i lidt mindre målestok.

Vejle byråd vedtog tidligere i november, at havnens arealer på nordsiden af kajen skal omdannes til byformål. Lejerne vil derfor ikke få forlænget deres lejemål, når de udløber. I stedet skal erhvervshavnen koncentreres på sydsiden.

Hasse Kierkegaard fra skibsmægleren Charles Petersen A/S, der er talsmand for lejerne på havnens nordside, ser planen som en dødsdom over erhvervshavnen. Hans begrundelse er, at det vil blive umuligt at undgå miljøkonflikter imellem erhvervshavnen på sydsiden af bassinet og boliger på nordsiden.

- Havnebassinet er jo kun 65 meter bredt, siger Hasse Kierkgaard ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), opfordrer virksomheder til at henvende sig til kommunen, som så vil hjælpe med at finde en løsning. Og så mener hverken han eller viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K) i øvrigt ikke, at den nyligt vedtagne plan kan komme bag på virksomhederne på havnen. 

- Det har jo ligget i kortene siden sidst i 1990'erne og i hvert fald så længe, jeg har været i politik, siger Dan Arnløv Jørgensen til Vejle Amts Folkeblad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071