23948sdkhjf

Ex-havnechef i Vejle idømt 40 dages betinget fængsel

Den nu tidligere havnechef i Vejle er fundet skyldig i mandatsvig

40 dages betinget fængsel er, hvad Retten i Kolding i går idømte den tidligere chef for Vejle Havn, der var tiltalt for en række forhold omkring misbrug af offentlige midler.

Det skriver TV Syd.

Den nu 70-årige tidligere havnechef var tiltalt for mandatsvig i 16 forhold til en samlet værdi af 21.500 kroner. Han blev fundet delvist skyldig eller skyldig i 12 af de 16 forhold til en værdi af 11.686,25 kroner. 

Sagen startede, da Vejle Kommune på baggrund af en revisionsrapport fra PwC meldte et muligt misbrug af offentlige midler til politiet.

Som Søfart tidligere har skrevet, kom det frem, at I en intern rapport, hvor medarbejderne giver deres forklaring på, hvordan havnens bestyrelse og medarbejdere i perioden 2010 til 2015 rejste 83 gange for i alt 2,2 mio. kroner, brugte 585.000 kroner på privatlignende forbrug og brugte 637.000 kroner på ting, som kan karakteriseres som overforbrug.

Blandt andet chartrede havnen et privatfly og lejede luksusbiler, ligesom havnen indkøbte 60 mobiltelefoner – heraf 36 iPhones og 16 gps'er til havnens cirka 15 ansatte.

I rapporten, der blev lækket i efteråret 2017, pegede havnens medarbejdere på den daværende havnechef som den ansvarlige for det store forbrug. 

Læs mere: Hemmelig rapport: Havnechef og politikere har ansvaret

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078