23948sdkhjf

Eks-Swire boss skal lede vindsatsning hos Maersk Supply Service

Lars Blicher, som grundlagde offshore-rederiet Swire Blue Ocean, er begyndt i nyt job
Offshorerederiet Swire Blue Oceans grundlægger og tidligere topchef, Lars Blicher, har fået nyt job.

Fra 1. oktober er Blicher ansat som direktør for offshore vind hos Maersk Supply Service.

Målet er at "accelerere" selskabets entre på det hastigt voksende offshore vind-marked, fremgår det af et opslag på Maersk Supplys LinkedIn-side.

- Fra grundlæggelsen og udviklingen af Swire Blue Ocean, hvis kerneforretning er installation af vindturbiner, har han dybtgående indsigt i offshore-vind industrien, skriver selskabet.

- Offshore vind er vokset hurtigt over de sidste 10 år. Vindturbiner er ikke bare vokset i størrelse, men markedet er udvidet. Installation er blevet industrialiseret, men der er stadig plads til forbedring ved at nedbringe levetidsomkostningerne (levelised cost of energy/LCOE, red.). Jeg ser frem til at arbejde for MSS for at bibringe offshore vind-markedet nye produkter og tjenester, udtaler Lars Blicher.

Lars Blicher grundlagde Swire i 2008 under navnet Blue Ocean Ships. Allerede to år senere blev virksomheden solgt til den børsnoterede Swire-gruppe. Derefter fortsatte Lars Blicher som administrerende direktør.

Men i november 2017 valgte Lars Blicher at forlade Swire Blue Ocean.

- Vi var enige om, hvor vi skulle hen, men vi var ikke helt enige om vejen derhen, udtalte Lars Blicher dengang til Søfart om årsagen til bruddet.

Læs også: Derfor søger Swire-topchefen nye græsgange

Med den forestående børsnotering af Maersk Drilling, er Maersk Supply Service den eneste del af det gamle Mærsk-konglomerats energiorienterede forretningsben, der er tilbage.

Det står dog klart, at hensigten ikke er at lade Maersk Supply Service fortsætte som en del af A.P. Møller-Mærsk på længere sigt.

Læs også: Swire Blue Ocean lægger kursen om
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121