23948sdkhjf

Dansk scrubberteknologi vinder frem med lav totalvægt

Med en stort set dækket ordrebeholdning frem til slutningen af 2019 og en god start på 2020 kan PureteQ konstatere anseelig succes med ingeniørvirksomhedens innovative scrubberløsninger. En succes, der har oprindelse i PureteQs egen opfindelse, og som i dag også har entret det japanske og kinesiske marked

PureteQs patenterede og højteknologiske Maritime Scrubber system kan reducere skibsfartens svovludledning og øvrige røggasemissioner. Et højest aktuelt system med henblik på nye krav inden for energieffektivitet og miljøbeskyttelse.
– IMOs 2020 krav er for alvor en realitet og op til 70.000 skibe er berørt. Det vil sige, at rigtig mange redere har ekstremt travlt, og det betyder selvfølgelig noget for os, hvis man vælger scrubberteknologi. Vores scrubberteknologi har imidlertid også nogle særligt væsentlige egenskaber for skibsfart. Vi har udviklet en scrubber med en meget lav totalvægt i forhold til mange andre på markedet, og ligeledes har vi et lavt samlet effektforbrug på vores systemløsning. Vores scrubbertårne er i princippet tomme rør, som erstatter eksisterende skorstene med integreret patenteret dysseteknologi, der renser røgen for gasser og forurening. Det betyder, at vi bruger langt færre materialer til at bygge vores scrubbere, der i sin tur har væsentlig betydning for skibets strøm- og
brændstofforbrug. Alle vores scrubbere bliver designet og tilpasset til det specifikke skib, og hver installation bliver fulgt hele vejen fra ordre til installation og sea trail af en af vores maskinmestre, der fungerer som personlig projektleder gennem hele
processen, forklarer Michael Mouritzen, salgsdirektør hos PureteQ.

Japan til Svendborg og Svendborg til Japan
At komme ind og få fat i den maritime branche er generelt svær. En udfordring PureteQ har håndteret med innovation, timing og tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.
– Vi anerkender med stolthed, at vi nu er kommet ind på det japanske og kinesiske marked. Vi har haft en delegation fra det interne japanske transportministerie på besøg, hvor vi blandt andet har sejlet på Hammerodde, der er et af de danske skibe, vi har installeret scrubbere på. Vi er også ved at udvide i Kina, hvor vi er i fuld gang med at tage ordrer og udføre installationer på en række skibe på forskellige værfter, fortæller Michael Mouritzen og slutter:
– Vi har i år allerede ansat 10 nye medarbejdere og vi påtænker pt at ansætte yderligere 15. Det går rigtig stærkt, og vi er i en meget spændende vækst og udvikling.

Se meget mere omkring tendenser i offshore-branchen og deltag i debatten på vores LinkedIn Gruppe: Offshore Forum

https://www.linkedin.com/groups/12138275/

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079