23948sdkhjf

IMO fejrer 70-års fødselsdag

FN’s Søfartsorganisation, IMO, afholdte i anledning af sin egen 70-års fødselsdag World Maritime Day 2018 i går. I år er det nemlig 70 år siden, at grundstenen til IMO blev lagt i 1948

På World Maritime Day, som i går blev fejret officielt i hovedkvarteret i London, var årets tema ”IMO 70: Our Heritage – Better Shipping for a Better Future".

Tallet 70 henviser til, at IMO har rund fødselsdag i år. Det er nemlig 70 år siden, at grundstenen til IMO blev lagt med vedtagelsen af IMO-konventionen i 1948. I denne anledning er årets tema centreret omkring IMO’s historiske arv, samt på hvordan organisationen også i fremtiden kan sikre søfartens positive bidrag til resten af verden.

Det skriver Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsen er det væsentligt at fejre, at man har kunnet samarbejde for en sikker og bæredygtig søfart gennem 70 år. I den forbindelse har IMO også igangsat en udstilling, som drager rundt i hele verden på seks kontinenter. Udstillingen kommer ikke til Danmark, men kan opleves i England, Polen, Italien og Finland og en lang række andre lande. 

70-året har været fejret verden over i løbet af året, og senest 13.-15. juni, hvor den polske havneby Stettin afholdt årets store IMO-konference (World Maritime Day Parallel Event) med deltagelse fra repræsentanter verden over, heriblandt Danmark.

IMO’s generelsekretær Kitack Lim har i en videohilsen fokus på fortiden og fremtiden. Herunder at IMO’s arbejde sikrer lige konkurrencevilkår, et sundere miljø, samt at regler er med til at understøtte udviklingen af nye innovative løsninger til gavn for både søfarten og dets omgivelser.

Se Kitack Lims fødselsdagshilsen herunder.

Fakta om IMO

  • IMO er FN’s Søfartsorganisation med 174 medlemslande.
  • I IMO forhandler og vedtager medlemslandene internationale regler for blandt andet at fremme sikkerhed til søs, klimatiltag, miljøbeskyttelse og facilitering af maritim transport. Dertil kommer også bl.a. regler vedrører juridisk ansvar, erstatning og forsikringspligt ved forureningsskader som følge af olieudslip samt vragfjernelse.
  • World Maritime Day højtidligholdes årligt i IMO’s hovedkvarter samt ved et parallelarrangement, som årligt går på tur mellem medlemslandene. I juni 2018 blev arrangementet afholdt i Polen og i 2019 vil Colombia være værter.

Læs mere om: IMO
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094