23948sdkhjf

"I Marstal er vi alle sammen langt hjemmefra"

- Jeg er opvokset i Kerteminde og har sejlet sejlbåd gennem hele min barndom. Da jeg gik på efterskole hørte jeg om muligheden for at komme på HF Søfart i Marstal, og søgte ind. Det var tre spændende år, hvor alle eleverne boede samme på skolehjem. Vi var meget ude at sejle og oplevede masser af spændende ting sammen. Skolen har et træningsskib, en skonnert ved navn ’Fylla’, som giver en fantastisk introduktion til sømandslivet.

- Da jeg var færdig med HF søgte de en ubefaren skibsassistent på ’Fylla’. Jeg søgte jobbet og fik det, og sejlede to år med skonnerten, hvor vi blandt andet prøvede at krydse Atlanten. Senere fik jeg hyre hos Esvagt og sejlede i to år i Nordsøen som ubefaren skibsassistent. Det var et spændende job og jeg fik mere og mere interesse for jobbet som styrmand, og derfor er jeg nu kommet ind på skibsfører-uddannelsen her i Marstal.

- Det spændende ved livet til søs er, at det er en meget varieret hverdag, og man ved aldrig, hvor man ender. Man får hurtigt et stort ansvar og det er spændende at have ansvaret for skibets manøvrer. Og så kan jeg godt li’ at bo på min arbejdsplads sammen med kollegerne. Det giver et godt sammenhold.

- Hvor jeg er om ti år? Det er svært at sige, og kommer nok meget an på, hvordan mit familieliv udvikler sig. Jeg vil gerne prøve at sejle langfart, men ved ikke helt, om det vil passe med et familieliv. Det er meget almindeligt, at folk sejler langfart et par år og så skifter til et job på land.

- Jeg kan godt lide livet på skolen. Vi har et godt sammenhold i klassen og vi bor sammen i Marstal og er langt hjemmefra. Vi skal selv få tingene til at fungere socialt i dagligdagen og det giver fællesskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078