Droner sænker prisen på offshore-vind
Udgifterne til service og vedligehold af havvindmøller udgår op mod 30 procent af udgifterne i løbet af en havmølleparks levetid. Det betyder, at der på verdensplan årligt bruges omkring 7,5 milliarder kroner alene på inspektion af vindmøller.
I dag bliver inspektører sejlet ud til havvindmølleparken og stiller stillad-ser op for at undersøge møllerne manuelt eller der tages manuelle billeder fra en båd. Det er både risikofyldt og enormt omkostningstungt.
Ny teknologi anses for at være den primære kilde til at reducere omkost-ningerne yderligere de kommende år.
- Offshorevindmøllerne bliver større og placeres længere ud på dybere vand. Det giver øgede udgifter til vedligehold. Samtidig er vindmølleindustrien presset på markedsprisen, og det giver et markant behov for at sænke omkostningerne på offshorevindmøllerne. Vindmølleproducenterne har anvendt grønthøstermetoderne hos underleverandørerne, og nu er det tid til at nye teknologier og løsninger skal være med til at reducere omkost-ninger til eksempelvis vedligehold og service, siger Glenda Napier, administrerende direktør i klyngeorganisationen Offshoreenergy.dk, der har 240 medlemmer på tværs af værdikæden i offshoreindustrien.
Vinder på forståelse
Klyngen er blandt andet selv med i et projekt, der skal udvikle dronebaseret sensorsystem til korrosionsmålinger af havvindmøller.
- Droner bruges i dag offshore primært til at tage billeder, men i fremtiden skal dronen selv kunne udføre hele opgaver på inspektioner, siger Glenda Napier.
I dag bruger Siemens-Gamesa, MHI Vestas og Vattenfall droner til inspektioner af havvindmøller.
Men i en ny undersøgelse af potentialet for droner i offshore-sektoren vurderer analysevirksomheden Oxford Research, at teknologien fortsat er relativt umoden, og at kvaliteten er så svingende, at både producenter og vindoperatører er tilbageholdende med at investere massivt i droner. Samtidig er vurderingen, at Danmark i dag er så meget bagud på selve droneudviklingen, at andre indsatser bør prioriteres.
‘I Danmark ligger potentialet derimod i nicheteknologier og applikationerne omkring dronerne. I takt med at dronerne udbredes og integreres i offshore-sektoren, vil værdiskabelsen i stigende grad finde sted i de relateredenicher og teknologier omkring dronerne, for eksempel analyseværktøjer til analyse af big data indhentet af droner, softwareudvikling af user interfaces og systemer til at flyve dronerne eller på længere sigt i udvikling og integration af robotteknologi til dronerne’.
Sådan lyder vurderingen i analysen, der også fremhæver det nye dronecen-ter UAS Test Center Denmark i Odense som en strategisk fordel på danske virksomheder.
Den konklusion bakkes op af Offshoreenergy.dk
- Vi ser flere virksomheder fra andre erhverv, for eksempel software- og analyseområdet, der pludselig interesserer sig for offshore-området, og der hvor industrierne mødes, vil inno-vationen også have bedre vilkår. Hvis de danske droneudbydere kan alliere sig med software- og big dataudviklere, så tror jeg, der er et stort potentiale, siger Glenda Napier.
Fælles udgangspunkt
Den globale vindenergikapacitet er tidoblet på bare 15 år. Det hæsblæsende tempo har gjort at de fælles standarder ikke har fulgt med.
- Vindmølleindustrien har udviklet sig ekstremt hurtigt offshore, og der er ikke sideløbende blevet udviklet fælles standarder på tværs af producenter og underleverandører, også til service og vedligehold. Det arbejde er vi i gang med nu, hvor både Siemens-Gamesa og MHI Vestas er med i arbejdet, siger Glenda Napier.
Se meget mere omkring tendenser i offshore-branchen og deltag i debatten på vores LinkedIn Gruppe: Offshore Forum
