PALFINGER MARINE DENMARK flytter til Lindø Industripark
Med spidskompetencer inden for kraner, livrednings- og dæksudstyr til marine- og offshore industrien har PALFINGER MARINE placeret sig optimalt på Lindø, tættere på både kunder og samarbejdspartnere.
– Da mange af vores kunder benytter sig af de øvrige firmaer og faciliteter på Lindø, er det en rigtig positiv udvikling, at vi er flyttet hertil. Vi har nu et langt bredere netværk og optimeret adgang til leverandører og samarbejdspartnere, der er med til at effektivisere vores portefølje. Vi har for eksempel totalistandsat 8 livredningsbåde plus flere kraner samtidig for en af vores store kunder samt totalrenoveret en større offshore kran, der var for stor til vores egen workshop. Generelt er hele arbejdsflowet totaloptimeret nu, hvor vi har direkte tilgang til flere arealer samt alle de kompetencer, der er samlet på Lindø. Et rigtig godt netværk, der også styrker one-point-of-contact værdien for vores kunder, fortæller Søren Gert Larsen, adm. direktør hos PALFINGER MARINE, DENMARK.
Godkendt til service af mere end 120 brands og ejer af flere end 25 varemærker
PALFINGER MARINE servicerer i dag mere end 120 brands og ejer flere end 25 egne brands. En omfattende portefølje, der kræver specialister fra hele den maritime sektor.
– Vi har mange af vores ekspertiser og specialer in-house. For eksempel har vi siden 2004 specialiseret os inden for vindmølle- og offshoreindustrien, hvor vi servicerer en række forskellige kraner. Men vi kan ikke det hele selv. Vores portefølje kræver samarbejde med specialister fra hele den maritime sektor, og det er sådan vi ønsker at gøre forretning. Det er den måde vi ser fremtiden på, og det er også den måde vi vækster. I samarbejde med andre selskaber, kan vi yde den bedste service for vores kunder, udtaler Søren Gert Larsen.
– Vi servicerer både små som store kraner på skibe, offshore fartøjer og vindparker. Herudover servicerer og vedligeholder vi en lang række livredningsbåde, MOB-både og daviter. Det er optimalt, at have adresse på Lindø – både med egen workshop og hele Lindø-”familien” som nabo, tilføjer Dennis Nymark Frost, salgschef hos PALFINGER MARINE.
- PALFINGER er grundlagt i 1932. I 1992 udvikles den 1. maritime kran og PALFINGER MARINE er i dag en global virksomhed med 33 fuldt ejede salgs- og serviceselskaber i 19 lande i Europa, Asien, USA, Mellemøsten og Afrika.
- PALFINGER MARINE er markedsledende producent af pålideligt, innovativt og tilpasset dæksudstyr, kraner og livredningsudstyr
- PALFINGER MARINE opererer i alle større maritime segmenter, herunder Offshore, Marine, Cruise, Navy, Coast Guard og Wind og har et globalt servicenetværk bestående af egne serviceselskaber samt samarbejdspartnere
- Læs mere på www.palfingermarine.com