Skal producere en scrubber om ugen
Nordjyske ME Productions har for alvor fået hul på scrubber-markedet
De første fire år efter ME Productions i 2014 begyndte at producere scrubber-anlæg, leverede virksomheden kun fire styk, men nu er der for alvor kommet hul på bylden, skriver TV2 Nord.
De sidste tre måneder er der tegnet ordrer på 20 scrubbere, og flere kommer stadig til.
- Vi kommer op på at levere et scrubber-anlæg om ugen. Det er immervæk noget, når man tænker på, at et anlæg koster mellem 7,5 og 10 mio. kr. i salgspris, siger økonomidirektør Lasse Hansen til TV2 Nord.
Virksomheden har lige nu 65 medarbejdere og søger lige nu 10-15 svejsere og montører samt en række funktionærer og projektledere.
Originalartikel: https://www.tv2nord.dk/artikel/ordre-boom-hos-frederikshavner-virksomhed