23948sdkhjf

Royal Arctic Line bestiller to nye bygdeskibe

Ordren er sidste del af flådens moderninsering. Pris: 150 millioner kroner

Den 18. juli har Royal Arctic Line bestilt to bygdeskibe til Østgrønland og Sydgrønland ved det spanske værft Nodosa i Marin i det nordvestlige Spanien.

Kontrakterne bekræftes endeligt, når godkendelse fra den spanske eksportkredit foreligger senest til oktober. Denne investering er på cirka 150 mio. kr., oplyser Royal Arctic Line.

De to nye bygdeskibe er designet til at operere ved bygderne og kan medtage frysepaller og containere. Desuden er krankapaciteten øget. Skibene bygges til grønlandsk flag og skibene er dimensioneret til at kunne operere effektivt i bygderne og med henblik på vedligeholdelse i Grønland.

Leveringen af de to mindste enheder vil være i henholdsvis juni 2020 og februar 2021.

Denne skibsordre er den sidste i moderniseringen af Royal Arctic Lines flåde. Sammen med de to tidligere skibe til bygderne omkring Upernavik og Uummannaq, udgør disse investeringer ialt cirka 420 mio. kr., som der er aftalt finansiering for via en tysk bank.

Efter levering af disse skibe vil bygdeskibene således være fuldt moderniserede med ældste enhed fra 2016. De nuværende bygdeskibe er fra 1960, 1979 og 1983/1984.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078