23948sdkhjf

Ny tonnage til Lars Rolners United Heavy Lift

Med en deck carrier-nybygning på 26.000 t.dv. i flåden er Lars Rolners United Heavy Lift klar til nye markeder.

Der er kommet ny tonnage i flåden hos det Hamborg-baserede heavy lift-rederi United Heavy Lift, som er ejet af den danske shipping-personlighed Lars Rolner.

Det drejer sig om den nybyggede deck carrier 'MV Zhi Xian Zhi Xing' på 26.000 t.dv., som er kommet i kommerciel management.

Fartøjet har et rent dækareal på 6020 kvm, som gør det velegnet til at tage store moduler. Udstyret med DP2-teknologi til positionering bejler skibet til kunder i offshoresegmentet, men United Heavy Lift vil pt. ikke sige mere om skibets fremtidige opgaver, end at første job bliver relateret til raffinaderi-sektoren. 

Senere på året bliver et søsterskib til 'Zhi Xian Zhi Xing' leveret, som også kommer i kommerciel management hos United. 

Får adgang til semisub

I en pressemeddelelse oplyser United Heavy Lift desuden, at rederiet har fået agentur for GS Pango International. Det har givet adgang til GS Pangos flåde af fire moderne semi sub-fartøjer på mellem 26.000 t.dv. og 50.000 t.dv

United Heavy Lift blev grundlagt i 2015. Siden da er det lykkedes at hive en lukrativ aftale med Vestas i land, som sikrer projektlastrederiet transporten af samtlige af de store V164-naceller, -vinger og -bundtårne fra Vestas' fabrikker i ved Nakskov, Esbjerg og Lindø. 

Kontrakten indebærer en løsning til fastsurring af de store elementer, som United selv har udviklet.

- De tekniske løsninger betyder, at skibet kan afsejle ca. 30 minutter efter, den sidste komponent er blevet lastet. Vi har udviklet surringskonceptet for at kunne optimere processen om bord på et projektlastskib. Vi vil gerne bryste os af at være innovative på et højt ingeniørfagligt niveau. Det nye koncept betyder en væsentlig besparelse på den tid skibet bruger i havnene og dermed resulterer det i en økonomisk gevinst for vore kunder, har grundlægger Lars Rolner tidligere fortalt til Søfart. 

Læs mere: Shipping-rigmand scorer jackpot på kæmpevindmøller

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111