23948sdkhjf

OW's Lars Møller idømt 1,5 års fængsel

Den tidligere topchef i OW Bunkers Singapore-forretning Lars Møller er blevet idømt halvandet års fængsel, men frifundet for mandatsvig.

Lars Møller, den omstridte tidligere topchef i OW Bunkers Singapore-forretning Dynamic Oil Trading, er blevet idømt halvandet års fængsel ved retten i Aalborg.

Straffen falder for at have handlet imod OW Bunkers tarv, da han gav en kunden Tankoil en kredit på 90,2 mio. dollar, svarende til ca. 645 mio. kroner på daværende tidspunkt. Retten har fundet, at den maksimale kreditramme var 10 mio. dollar. 

Lars Møller befandt sig i Singapore, da dommen blev afsagt kl 12.30 onsdag, og modtog dommen igennem sin advokat, Anders Nemeth. Ifølge Finans udbad Nemeth sig tid til at overveje, om dommen skal ankes.

Straffen er noget mildere end de fem års fængsel, som anklageren gik efter. Det ville dog kræve en dom for mandatsvig, men retten fandt altså ikke bevis for, at Lars Møller skulle have handlet med egen eller en anden parts vinding for øje. 

I stedet blev han dømt efter straffelovens paragraf 299 stk. 1, hvor den maksimale straf er halvandet års fængsel. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128