23948sdkhjf

Storinvestorer tvivler på Mærsk-strategi

To store investorer rejser over for Børsen tvivl om, hvorvidt Mærsk kan levere på sin nye strategi.

Efter et sløjt regnskab for første kvartal og deraf følgende kurstab breder utilfredsheden sig blandt de store investorer i A.P. Møller-Mærsk.

En af dem er Karsten Lund Søndermølle, der som porteføljeforvalter i Bankinvest har investeret tæt ved 500 mio. kr. i Mærsk.

- Vi sidder og ser på, at de ikke kan beskytte sig mod et cyberangreb, og de kan ikke få deres skibe til at sejle til tiden. Så hvorfor skal de så påtage sig en mere kompliceret opgave? Hvorfor er de de rette til det? Det, tror jeg, markedet har svært ved at forstå, siger han til Børsen.

Kritikken går på den nye strategi, hvor Mærsk skal gå fra at være et konglomerat med engagement i mange forskellige industrier, til at være en langt mere fokuseret koncern med servicedelen af logistik som kerneområde. 

Det skal ifølge Mærsks formand Jim Hagemann Snabe være med til at gøre Mærsk mindre følsom over for de store udsving i fragtrater. 

En anden investor med Mærsk-aktier for 300 mio. kroner, som ikke er nævnt med navn i Børsen, udtrykker manglende tro til strategien, og kalder det "illusorisk" at tro, at Mærsk kan frigøre sig fra fragtraterne. 

Det er særligt Maersk Line, der er den største kilde til underskud i Mærsk-koncernen, der kom ud af første kvartal i år med et underskud på 239 mio. dollar.

Læs også: Høje omkostninger tynger Maersk Line

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141